Litterære blomster

Denne boka kjøpte jeg i Venezia for en del år siden, den er håndlaget og fungerer som min sitatbok. Når jeg leser en tekst, ser en film eller hører en tale og kjenner at innholdet treffer meg på en spesiell måte eller at selve formuleringen rører ved meg, pleier jeg å skrive teksten ned. Dermed får jeg en liten samling av personlige sitater.

I Lars Saabye Christensens "Halvbroren" står det for eksempel følgende om sorgen:

For den Gamle vet alt om sorg. Sorgen er den gamles kraft. Det er den hun lever på, den er hennes storm, den som driver henne. Hun vil lære Vera dette, å bære sorgen som en triumf og smerten som en bukett som skal blomstre hver natt.

Innimellom har jeg funnet "mine" sitater andre steder også. Hvilke gylne regler som gjelder for hva som er vakkert skrevet vet jeg ikke (navnet Knut Hamsun er kanskje en regel i seg selv), men tematisk sett er iallefall kjærlighet en innertier.

Deler av denne sterke teksten fra "Pan" har jeg sett referert flere steder:

Jeg jorder dig, Eva, og kysser av ydmykhet sandet på din grav. En tyk rosenrød erindring glider gennem mitt indre når jeg tænker på dig, jeg blir som overgydt av velsignelse, når jeg husker dit smil.

Du gav alt, alt gav du, og det kosted dig ingen overvindelse; ti du var selve livets berusede barn.

Men andre, som sparer karrigt endog på sit blikk, kan have hele min tanke. Hvorfor? Spørg de tolv måneder og skibene på havet, spørg hjærtets gådefulde Gud.